Historien om vibratorer som hysteribehandling er ikke fastslået historie. Den blev udfordret af Lieberman og Schatzberg i 2018. Museumsgenstande viser markedsførte apparater.
Hvor stammer historien fra?
I The Technology of Orgasm, hævder Rachel Maines, at mekaniske apparater erstattede lægers manuelle hysteribehandling. Den beskrivelse fra Johns Hopkins University Press præsenterer påstanden om rutinemæssig behandling. En gammel genstand kaldet 'vibrator' beviser det ikke.
Historien forbinder to forskellige udsagn. Det ene er, at en teknologi blev tilbudt læger og patienter. Det andet er, at den systematisk blev brugt til et bestemt formål. En annonce kan dokumentere det første. Det andet kræver kilder, der beskriver praksissen. At holde udsagnene adskilt gør uenigheden lettere at forstå.
Hvad fandt Lieberman og Schatzberg?
Historikerne genundersøgte kilderne til Maines’ hovedargument. De fandt ingen dokumentation deri for, at læger brugte elektromekaniske vibratorer til at fremkalde orgasme hos kvindelige patienter som behandling. Fundet angår denne dokumentation; det beviser ikke, at ingen lignende episode nogensinde fandt sted. Læs artiklen fra 2018.
Hvilke medicinske vibratorer er i museer?
Den Science Museum Group har et apparat fra 1906–1917, identificeret som ”Outfit No. 7” i et lægekatalog fra 1917. Det er et elektrisk apparat med tolv tilbehørsdele i en bærekuffert. Registreringen dokumenterer genstanden og dens optræden i kataloget; detaljerne beviser ikke terapeutiske orgasmer.
En mekanisk massageapparat fra 1900–1915, i samme museumssamling, kom med påstande, der endda handlede om forkølelse og fordøjelsesproblemer. Det fortæller, hvordan det blev annonceret. Påstande på emballagen er ikke dokumentation for effekt eller sundhedsråd, der skal følges i dag.
Hvorfor er 'medicinsk apparat' ikke 'dokumenteret behandling'?
Et museumskatalog lader os undersøge materialer og datering. Et salgskatalog kan vise den tilsigtede kunde. Effektforskning ville spørge, om behandlingen giver det lovede resultat. Det er forskellige spørgsmål, selv om de handler om samme genstand. Et mærkat på en artefakt besvarer ikke alle på én gang.
Ved historiske kuriositeter i sociale medier kan man spørge, om 'opfundet til' bygger på producentintention, praksis eller senere fortolkning. Historien forbliver interessant, når dokumenter afgrænser fortællingen.
Kilder
Oplysende indhold: det giver ikke individuelle diagnoser eller klinisk rådgivning.
← Tilbage til bloggen
